Gå til hovedindhold
Lindab Logo
Choose languge
Log ind

Fleksibilitet og rådgivning skaber ny facademulighed

NyhedSEP 10, 2021 11:23 CET
I Aabybro har man anvendt Lindab Kliktag som facademateriale

Lang levetid, minimalt vedligehold og mange designmuligheder – der er flere grunde til at vælge et kliktag fra Lindab. Men kliktage fra Lindab er mere end blot et tagmateriale, hvilket et nyt boligprojekt på Posttorvet i Aabybro vidner om.

På Posttorvet i Aabybro er der opført to nye 4 og 5 etagers høje bygninger med 15 almene boliger, 15 ejerboliger og erhvervsarealer i stueetagen. Resultatet er en række æstetiske boliger med en murstensfacade på de nederste etager, der kombineres med kliktage som facadeelement på de øverste etager. Sammenstillingen af de to materialer giver variation og et smukt kontrastspil mellem lyst og mørkt i bygningernes visuelle udtryk, men der er også en række andre årsager til det utraditionelle valg af facademateriale. 


Lindab kliktag
Sådan ser det ud, i alt sin enkelthed, når man klikker profilerne sammen.

Kliktag som facadeelement
Peter Jensen er indehaver af Pandrup Tagpap og Industriisolering, der har været fagentreprenør med ansvar for tag- og blikarbejdet på boligprojektet. De har blandt andet stået for montagen af kliktagene på de øverste etager af boligerne på Posttorvet.

”Tom Jakobsen A/S er totalentreprenørpå projektet og udbød projektet i fagentrepriser, der indeholdt et skitseprojekt, hvor arkitekten havde foreslået en mørk stålfacade på de øverste etager. Jeg undersøgte mulighederne og endte med at vælge kliktage fra Lindab som facademateriale, da jeg gennem mange år har anvendt Lindabs produkter og ved, hvad de står for,” fortæller Peter Jensen, 

”Det er ikke hver dag, at man anvender kliktage til lodrette facader, så jeg skulle lige undersøge markedet og blandt andet se, hvordan andre havde monteret lignede løsninger. Da vi først kom i gang med montagen, var det relativt enkelt at gå til,”  forklarer Peter Jensen, der også fremhæver den gode dialog med Lindabs tekniske rådgivere som en positiv oplevelse. 

Lindab kliktag som facadeelement
Kliktaget skaber en elegant og strømlinet udtryk.

Dansk produktion og hurtige leverancer optimerer byggepladslogistikken 

At styre en byggeplads er en kompliceret affære, og udfordringerne bliver blot større, når man bygger i et bymiljø, som det er tilfældet i Aabybro.

”Der er altid rift om pladsen på en byggeplads, hvor murerne og tømrerne og deres byggematerialer fylder en del. Derfor var det rigtig godt, at Lindab var i stand til at levere kliktagene i passende mængder inden for en meget kort tidsramme. I og med at Lindabs kliktage produceres i Danmark, kunne vi afgive en bestilling torsdag formiddag og modtage de færdige, tilpassede elementer i løbet af den efterfølgende tirsdag. Når leverancen ankom, blev den omgående kranet op på stillads og tagterrasser, hvor den skulle anvendes, så der ikke blevet taget plads op på byggepladsen. Det sparede os for unødvendig ventetid og plads til opbevaring, der ellers ville forstyrre de andre håndværkere på byggepladsen,” forklarer Peter Jensen. 

Lindab kliktag i samspil med mursten
Smukt samspillet mellem de sorte elementer og den lyse mursten.

Æstetisk flot og langtidsholdbart
Lindab Kliktag er produceret af tyndpladestål og leveres med GreenCoat®, som er yderst holdbar og med farvebestandig overflade, som sikrer lang levetid og minimalt vedligehold. Lindabs omfattende designprogram betyder samtidig, at der er mange muligheder for at tilpasse designet til bygherrernes, arkitekternes eller boligejernes ønsker. I sagens natur er kliktaget udviklet som tagmateriale, men er man lidt kreativ, kan det også anvendes som et flot og langtidsholdbart facademateriale, hvilket de 30 boliger på Posttorvet i Aabybro vidner om. 

”Lindabs kliktag er meget robust, hvilket blandt andet skyldes, at overfladebehandlingen er effektiv. Det gør det nemt at montere dem, uden at man kommer til at ridse elementerne, mens man sætter dem på plads,” afslutter Peter Jensen. 

Tom Jakobsen A/S er totalentreprenør, Nørresundby boligselskab og Ejendomsudvikling Nord A/Ser bygherrer, mens Rødbro & Frederiksen A/S er arkitekter på de 30 boliger på Posttovet. Projektet er en del af en større udviklingsplan for Aabybro midtby, som Jammerbugt Kommune har igangsat. Udover de 30 boliger på Posttorvet er der igangsat et byfornyelsesprojekt med blandt andet 41 nye lejligheder i Aabybrocenteret, og der er desuden planer om at opføre en ny skole i Aabybro.