Gå til hovedindhold
Lindab Logo
Choose languge
 Lindab trucks meeting in sunset

Gør transporten til en aktiv del af klimaindsatsen.

Reducér CO₂-aftrykket fra transporten til dit byggeprojekt.

Reducer dit transportaftryk

Transporten af materialer til byggepladsen påvirker projektets samlede klimaaftryk.
Ved at vælge CO₂-reduceret levering kan du reducere den beregnede CO₂-udledning fra transporten og få dokumentation for forskellen sammenlignet med levering med diesel.

Calculator paper

Dokumentér CO₂-reduktionen.

Kravene til dokumentation af byggeriets klimapåvirkning skærper fokus på de enkelte dele af byggeprocessen. Her er transporten af materialer ét af de områder, hvor der kan være en konkret reduktion at hente.

Vi tilbyder derfor levering med elektrisk lastbil som et tilvalg til projekter, hvor CO₂-reduktion og dokumentation er vigtig.

Det giver dig mulighed for at gøre transporten til en målbar del af projektets klimaindsats.

Hvad kan forskellen være?

Her er et konkret eksempel fra vores beregningsmodel.

Eksempel: 420 km samlet transportafstand

For den samme transportafstand viser beregningen:

  • Levering med diesel
    • Beregnet CO₂-udledning: ca. 306 kg CO₂
  • Levering med el
    • Beregnet CO₂-udledning: ca. 19 kg CO₂

Beregnet reduktion: ca. 286 kg CO₂

Det svarer til cirka 94 % lavere beregnet CO₂-udledning fra transporten i dette eksempel.

Beregningen er baseret på 420 km samlet transportafstand, et dieselforbrug på 3,6 km/l og et elforbrug på 90 kWh pr. 100 km samt de emissionsfaktorer, der er angivet i vores beregningsgrundlag.

Den faktiske reduktion på dit projekt afhænger blandt andet af transportafstand og energiforbrug. Derfor beregnes effekten ud fra den konkrete transport.

 

Fra ambition til dokumenterbar reduktion

En CO₂-reduktion har størst værdi, når den kan dokumenteres.

Med CO₂-reduceret levering får du et konkret beregningsgrundlag, der viser forskellen mellem levering med diesel og el for den relevante transport.

Det kan hjælpe dig med at:

  • dokumentere den beregnede CO₂-reduktion fra transporten
  • understøtte projektets arbejde med at reducere klimaaftrykket
  • anvende konkrete transportdata i relevant klima- og bæredygtighedsrapportering
  • synliggøre reduktioner over for bygherre og rådgivere
  • gå fra generelle klimaambitioner til målbare resultater.

 

Samme formål. Lavere beregnet CO₂-udledning.

Målet er det samme: Materialerne skal frem til byggepladsen. Forskellen er transportens beregnede CO₂-udledning.

Levering med vores el-lastbil er målrettet projekter, hvor der er særligt fokus på CO₂-krav og dokumentation. I opstartsfasen er kapaciteten begrænset, og levering skal derfor bookes på forhånd.

Få beregnet CO₂-reduktionen på dit projekt

Vil du vide, hvad el-levering konkret betyder for dit projekt? På baggrund af transportafstand og leveringsbehov beregner vi CO₂-udledningen og sammenligner den med tilsvarende levering med diesel.

Udfyld formularen og få beregnet forskellen

[FORMULAR]