Gå til hovedindhold
Lindab Logo
Choose languge
Log ind

Et fælles projekt at skabe tilfredse kunder

PressemeddelelseAPR 07, 2021 09:24 CET
HPH Totalbyg har opført Djurs Kloakservices nye bygninger, og Lindab har leveret en helt særlig port med orange striber. Anders Godsk fra Lindab (tv.) og byggeleder Palle Simonsen fra HPH Totalbyg (th.)

Siden Lindab og HPH Totalbyg indgik et samarbejde om porte i 2014, er den østjyske entreprenør vokset fra omkring 20 til mere end 150 medarbejdere. For HPH Totalbyg er det afgørende med gode samarbejdspartnere, der kan understøtte væksten og være en del af rejsen.

Den østjyske entreprenørvirksomhed HPH Totalbyg er de seneste år vokset markant, og den vilde vækstrejse har kunnet ladet sig gøre, fordi virksomheden har holdt fast i gode samarbejdspartnere og leverandører, der leverer varen hver gang, som Mikkel Westergaard, Indkøbschef fra HPH Totalbyg formulerer det. Han forklarer:

“Det kræver faglig forståelse og stor respekt for hinandens kompetencer at styre omfattende projekter hen mod det store fælles mål, der kort og godt er glade og tilfredse slutbrugere.”

Det lyder enkelt, men er det ikke, for meget kan gå galt i processen.


Lindabs porte kan laves så de matcher virksomhedens visuelle identitet.

Personlige relationer skaber et trygt samarbejde

Udover at levere porte i høj kvalitet hver eneste gang er vejen til succes et tæt og trygt samarbejde.

”Jeg lægger stor vægt på vores tætte samarbejde, der betyder, at vi undgår problemer med de tre faldgruber kvalitet, tid og økonomi. Vi har en tæt dialog med vores kontakt fra Lindab Anders Godsk, og vi finder altid en løsning, hvis der opstår et problem, ligesom han er god til at tage nye folk i hånden og give dem et solidt produktkendskab,” siger Mikkel Westergaard.

Ifølge HPH Totalbyg er de to samarbejdspartnere gode til at klæde hinanden på til de fælles opgaver.

Fælles norm men individuelle porte

Fælles opgaver og store leverancer er der mange af. HPH Totalbyg har i årets første måneder købt omkring 80 porte hos Lindab, der er tilpasset de enkelte projekter, men produceret efter en særlig norm for HPH Totalbyg.

”Dimensionerne er forskellige, da slutbrugerens behov er individuelle, men fælles for alle portene til HPH Totalbyg er høj finish, som understøtter byggeriets overordnede helhedsindtryk og kvalitet.” fortæller salgskonsulent Anders Godsk fra Lindab.

Hos Lindab er man stolte over at få lov til at være en del af HPH Totalbygs vækstrejse og bidrage til byggeprojekter, der former morgendagens byggeri.