Gå til hovedindhold
Lindab Logo
Choose languge
Log ind

Solceller er en del af den grønne omstilling

BlogSEP 03, 2020 08:19 CET
Solenergi er et af de afgørende elementer i fremtidens energiforsyning

En mere bæredygtig energiproduktion ved hjælp af vedvarende energikilder er et centralt element i rejsen mod et mere klimavenligt samfund. Skal vi nå de nationale mål om et CO2-neutralt samfund, er vi i langt højere grad nødt til at udnytte vind-, vand- og solenergi som afgørende elementer i fremtidens energiforsyning.

Danmark har et mål om at blive CO2-neturalt i 2050. For at indfri den ambitiøse målsætning kræver det, at størstedelen af vores fremtidige energiproduktion kommer fra vedvarende energikilder som vand, vind og sol. Da energiforbruget i vores bygninger udgør ca. 40% af vores samlede energiforbrug, er byggeriet et oplagt sted at tage fat i bestræbelserne på at nedsætte CO2-udledningen. Jo renere og jo mere klimavenlig energiproduktion vi anvender til at opvarme og drive vores bygninger, jo hurtigere kommer vi i mål med CO2-neutralitet på samfundsniveau.

Solceller er vedvarende energi
I takt med at vi via den grønne omstilling bevæger os i en mere klimavenlig retning, er det forventningen, at efterspørgslen på solceller stiger markant i de kommende år. Solceller udnytter solens rene og vedvarende energi til at skabe CO2-neutral strøm og er hermed med til at modvirke den globale opvarmning. Hvis halvdelen af danske husstande fik solceller på taget, kunne solcellerne på en skyfri time dække Danmarks samlede elforbrug. Miljømæssigt er der således et stort potentiale i at anvende solceller, men potentialet udnyttes langt fra i dag, hvor kun 15% af det samlede elforbrug dækkes af solceller i de solrigeste timer.

Mulighed for økonomisk støtte til etablering af private solcelleanlæg
Fra politisk side er der også stor opmærksomhed på at gøre den danske energiproduktion mere CO2-neutral blandt andet via solceller. For at øge andelen af danskerne der producerer deres egen strøm via egne solceller, har det siden 2018 været muligt at ansøge om økonomisk støtte til at etablere private solcelle-anlæg eller til at udskifte ældre solcelle-anlæg med nye og mere effektive solcelleløsninger. Det er desuden muligt at sælge overskudsstrømmen til andre el-kunder, hvilket ikke blot gavner klimaet, men også er positivt for privatøkonomien. Afhængig af forholdene vil et gennemsnitstag være CO2-neutralt efter to års anvendelse og herefter spare miljøet for væsentligt mere CO2, end det har kostet at producere.

Et marked i rivende udvikling
Solenergi er kommet for at blive og er et energiområde i rivende udvikling. Det går rigtigt stærkt med at udvikle optimerede solcelle-anlæg, der både er mere energieffektive, men som også er bedre til at lagre solenergien, så den kan anvendes på tidspunkter, hvor solen ikke skinner. Derudover er prisen for solcelleanlæg faldet markant gennem de seneste år, hvilket betyder at den økonomiske tilbagebetalingstid også er blevet langt mere fordelagtig for brugerne – en udvikling, der alt andet lige vil forsætte takket være den øgede konkurrence på markedet for solceller.

Solceller integreret i tagkonstruktionen
Når en husejer eller bygningsejer vil udstyre en bygning med solceller, har det indtil nu oftest været en todelt proces. Først skal taget lægges, og derefter kan man montere solcelleanlæg på taget. En løsning der sjældent spiller godt sammen med bygningens æstetik. Hos Lindab har vi sat os for at forenkle byggeriet, og vi har derfor udviklet SolarRoof, hvor solcellepaneler limes direkte på Lindabs traditionelle kliktage ‒ hermed er solcellepanelerne fra starten en integreret del af taget, og således bevares den arkitektonisk helhed, samtidig med at monteringen af solcellerne bliver markant nemmere at gå til. SolarRoof-panelerne er udviklet med den nyeste solcelleteknologi og imødekommer et ønske hos arkitekter og husejere om løsninger, der ikke skæmmer det øvrige bygningsdesign.

Læs mere om hvorfor solceller er en del af den grønne omstilling på https://lindab-solarroof.com/dk/