Fra forurenet industriområde til levende by
Stigsborg-området er en af de største byudviklingsopgaver i Aalborg i nyere tid. Det tidligere industriområde, hvor gødningsfabrikken Kemira lå, er nu transformeret til et rekreativt og bæredygtigt bykvarter med skole, park, boliger og havneområde.
“Vi arbejder med en helhedstænkning – bygningerne skal stå smukt, men de skal også fungere som en del af landskabet. Derfor er regnvandet og de grønne elementer en integreret del af arkitekturen,” fortæller han.
Stål som naturligt valg
Et af de karakteristiske træk ved byggeriet er brugen af mursten og ståltage og ståltagrender. Her har entreprenøren valgt ståltag og tagrender fra Lindab. Det er både et æstetisk, bæredygtigt, men også økonomisk valg.
“Vi synes, ståltagene og tilhørende tagrender giver et enkelt og eksklusivt udtryk – uden at være dyre. De har en lethed, der klæder murværket og giver bygningerne karakter. Samtidig er der gode, gennemarbejdede løsninger omkring samlinger og tagrender, som gør det til et robust valg,” siger Søren Tortzen.
Valget af stål er ikke blot et æstetisk valg, men også et bevidst fravalg af materialer som zink eller kobber, der kan give miljømæssige udfordringer, når regnvand ledes videre i jorden eller fjorden.
“Vi har valgt stål netop fordi det er enkelt, holdbart og uden de udledningsproblemer, man får med nogle andre metaller. Det passer godt til tanken om, at regnvandet skal blive en ressource – ikke et affaldsprodukt,” siger han.