Gå til hovedindhold
Lindab Logo
Choose languge
Log ind

Lindab SAFE

I år markerer Lindab et helt særligt jubilæum: Det er 50 år siden, at vores patenterede Safe-tætningssystem blev lanceret og satte en ny standard for montage af runde ventilationskanaler.

Siden da er Lindab Safe blevet et fundament i moderne ventilationsbyggeri – udviklet i tæt dialog med rådgivere og entreprenører, som hver dag arbejder med installationskvalitet og driftssikkerhed.

Safe-systemet er i dag mere aktuelt end nogensinde.

Med stigende krav til energieffektivitet, indeklima og dokumentation har branchen brug for løsninger, der både er gennemtestede, certificerede og nemme at arbejde med. Her har Safe-systemet gennem fem årtier bevist sit værd og står i dag som et af markedets mest robuste og tætte systemer.

Et system bygget på konsekvent kvalitet

Kernen i Lindab Safe er den fabriksmonterede EPDM-tætningsliste, som giver en ekstremt lufttæt samling, helt uden brug af tætningsmasse. Gummilisten er modstandsdygtig overfor både temperatursvingninger, ozon og UV-stråling, hvilket sikrer lang levetid og minimale driftsmæssige udfordringer. Under normale forhold tåler listen temperaturer fra –30 °C til +100 °C, og kortvarigt endnu mere. For anlæg med ekstra høje krav kan Safe leveres med en silikonebaseret specialtætning. Safe-systemet er udviklet til at kunne vride og finjusteres uden at miste tæthed, hvilket gør det både praktisk og fleksibelt på byggepladsen – også i det danske vejr.

Dokumenteret tæthed – sikkerhed i projektering og drift

For rådgivere og entreprenører er dokumentation afgørende. Lindab Safe opfylder tæthedsklasse ATC2 (D) i henhold til EN 12237, når hele systemet er monteret efter forskrifterne, og alle fittings er af typen Safe.

Det betyder en tæthed, der er markant bedre end klasserne under. Diagrammer i de tekniske dokumenter viser fx, at ATC2 (D) er hele tre gange tættere end ATC3 (C).

Systemet er desuden testet til at håndtere overtryk op til 3.000 Pa og undertryk op til 5.000 Pa uden tab af tæthed. Daglige stikprøvekontroller af både materialer, diameter og montage sikrer en ensartet kvalitet, som rådgivere trygt kan projektere efter.

Eurovent-certificeret – dokumenteret performance på tværs af Europa

Lindab Safe er Eurovent-certificerede i forhold til styrke og tæthed i programmet for cirkulære metalbaserede kanalsystemer (DUCT–MC).

Certificeringen bygger på "certify-all"-princippet, hvilket betyder, at alle produkter i programmet bliver kontrolleret og verificeret efter samme standard. Certifikatet er internationalt anerkendt og sikrer, at rådgivere kan regne med konsistente egenskaber, uanset hvor i Europa systemet installeres.

Denne transparente dokumentation understøtter både udbudsmaterialer og entreprenørernes installationsarbejde og er en garanti for, at systemet lever op til de krav, der stilles til moderne og energieffektive ventilationsløsninger.

Fremtiden for tæthed – og hvorfor 50 år kun er begyndelsen

Selvom meget har ændret sig gennem de sidste 50 år, er behovet for tætte og driftssikre ventilationssystemer kun blevet større.

Energiforbrug, indeklimastandarder og certificeringsordninger stiller højere krav end nogensinde, og lækagetab er direkte driftsøkonomi. Derfor fortsætter Lindab med at videreudvikle Safe-systemet med fokus på bæredygtighed, levetid og installationseffektivitet.

De fleste Safe-produkter ligger allerede bedre end ATC2 (D), og fremtidige forbedringer bygger videre på den samme filosofi, som har båret systemet gennem 50 år: orden, gennemsigtighed, kvalitet og kundesucces.

Lindab Safe er med andre ord ikke bare en løsning, der har formet branchen – men en løsning, der fortsat gør det.