Gå til hovedindhold
Lindab Logo
Choose languge
Log ind

Vores kerneværdier

Lindab udvikler løsninger til byggeriet – blandt andet inden for ventilation, som både bidrager til forbedret indeklima og reducerer den globale klimabelastning.

Vores ambition er at skabe bygninger, som er sunde og behagelige for mennesker at færdes i. Vi vil derfor levere løsninger af højeste kvalitet, der samtidig er enkle at arbejde med for de fagfolk, der skal montere og vedligeholde dem.

Vores produkter omfatter tag- og facadebeklædning, tagrender, vægprofiler, ventilationssystemer og tekniske ventilationsprodukter. Alle løsninger har fokus på kvalitet og bæredygtighed, som er dokumenteret med EPD’er og certificeringer til gavn for vores mange kunder i byggeriet, når de skal dokumentere klimabelastninger.

Vores mål er at skabe mest mulig værdi i alle vores samarbejdsrelationer ved at forenkle byggeriet og tænke bæredygtighed ind i alle led.

Lindab er en international koncern med 5.000 ansatte heraf 500 i Danmark.

 

 

Kundens succes er vores succes

Derfor strækker vi os langt for en god kundeoplevelse

Kernen i Lindabs forretning er holdbare produkter af høj kvalitet, du som kunde kan stole på. For os er et kundeforhold lig med et partnerskab, hvor vi er afhængige af hinanden. Vi kan ikke være succesfulde, hvis du ikke er det. Som kunde betyder det, at du kan have fuld tillid og tryghed i dit samarbejde med Lindab. Når du lægger en ordre, tjekker vores salgsmedarbejdere, om tingene passer sammen, inden vi sender dine produkter afsted. Og har du brug for løsninger, som ligger ud over standard, forsøger vi at imødekomme det.

Vi er jordnære

Vi er uformelle og møder både kunder, samarbejdspartnere og kollegaer øjenhøjde

At være jordnær er en af Lindabs kerneværdier. Vi gør ikke forskel på folk, men tager alle alvorligt og møder dem i øjenhøjde. Og vi stræber efter at være tilgængelige, ydmyge og åbne, så du altid får en ligefrem og troværdig rådgivning. Hvis du spørger os direkte, synes vi faktisk, at vi har nogle ret fantastiske produkter, som vi kan stå fuldt inde for. Men vi skal nok lade være med at oversælge. Det afgørende er ikke, at du som kunde køber mest muligt, men at du får den hjælp og viden, du har brug for. Og du må gerne stille de dumme spørgsmål for at finde frem til den rigtige løsning.

Faglighed

Vi har altid fagligheden som udgangspunkt - og vi er generøse med vores viden

Hos Lindab har vi styr på vores ting – både når det gælder vores tidsfrister, processer, dokumentation og montagevejledninger. Som kunde kan du derfor regne med, at du har din bagland hos os i orden. I vores indhold og kommunikation stiller vi gerne faglig viden til rådighed, som kan gøre det nemmere for kunden at vælge eller bruge vores produkter.
Nye produkter kommer først på markedet, når dokumentationen er på plads. Og hvis der er noget, vi ikke er 100% sikre på, tager vi hellere et ekstra internt loop end at sende noget halvfærdigt ud af huset.

Orden og klarhed

Vi leverer kvalitet i alt - også vores kommunikation

Kvalitet er kernen i alt, hvad vi gør – både når vi udvikler produkter og i den måde, vi kommunikerer på. Hos Lindab er kvalitet ikke blot et løfte, men en integreret del af vores DNA.
Vores produkter gennemgår strenge kvalitetskontroller og er certificerede efter internationale standarder, som sikrer, at dine projekter opfylder gældende regler, og det giver tryghed i dit arbejde. Samtidig udvikler vi innovative produkter, der er nemme at installere og vedligeholde, så du sparer tid og ressourcer i dine byggeprojekter.

Fokus på bæredygtighed

Vi går forrest for at fremme bæredygtigt byggeri og gør det nemmere for dig som kunde at levere og dokumentere det

Bæredygtigt byggeri handler ikke kun om gode intentioner – det kræver konkrete løsninger, som gør det nemt for dig som kunde at tage ansvar for klimaet.
Hos Lindab udvikler vi produkter og løsninger, der reducerer miljøbelastningen og samtidig opretholder den høje kvalitet, byggeriet kræver. Vores løsninger har EPD’er og certificeringer, så du kan dokumentere dine valg over for både bygherrer og myndigheder. På den måde forsøger vi at gøre bæredygtighed mere tilgængeligt uden at gå på kompromis med funktionalitet og holdbarhed.