
Moderne landsted
Når arkitekt Rasmus Bak tegner moderne landsteder, er taget og tagrenderne ikke blot praktiske elementer – de er en integreret del af husets arkitektoniske identitet. Det gælder også for “Hunters Lodge”.
”Taget er jo husets femte facade,” siger Rasmus Bak. ”Det handler både om æstetik, funktion og økonomi. Med stål kan vi skabe et helhedsudtryk, hvor tag, tagrender og nedløb udføres i samme materiale. Resultatet er ro, harmoni og et mere monokromt udtryk.”


